Verden har været igennem kriser og økonomisk usikkerhed, hvor vi måtte konstatere, at det hverken var velfærdssamfundet, verdenssamfundet eller de traditionelle institutioner, der skulle bære Danmark igennem. Nu har vi erkendt, at det er det nære lokale fællesskab, som vi skal læne os ind i. Her finder vi både vores sikkerhedsnet og relationer, samtidig med at vi løfter helt konkrete funktioner inden for velfærd.

Det kan være svært at forstå “de andres” fællesskaber. Og kompleksiteten af globale digitale fællesskaber gør det ikke lettere. Vi bruger ellers meget tid her, hvilket forstærkes af, at de fleste selv er blevet ansvarlige for at designe deres hybride arbejdsliv.

Efterhånden som det hybride arbejde vandt frem i 20’erne og blev dominerende for et flertal af danskerne, har det givet anledning til en re-organisering af rammerne for arbejde.

Mange arbejder i dag som del af DAO’s* - selvstændige organisationer, hvor ejerskabet er decentralt og distribueret. Typisk har disse arbejdsfællesskaber et fælles fysisk kontor i lokalsamfundet, hvor de lokale medlemmer og ejere arbejder fra. De fleste som selvstændige, og nogle som ansatte i større globale firmaer, som de samarbejder med online i det daglige.

Nogle af de mere progressive DAO’s er begyndt at eksperimentere med distribueret indtjening. Dele af lønnen fra globale virksomheder kanaliseres gennem den lokale DAO for at blive fordelt ud til de mange ejere, ud fra en fordelingsnøgle baseret på kunstig intelligens.

*) Decentralized Autonomous Organization – en decentraliseret organisation, der fungerer autonomt og styres af fællesskabets stemmer på en blockchain.

Arbejds|fællesskab på blockchain

... 

Nært og kært

Nært og _kært_

Det er institutionernes tidsalder i Danmark. Mens verden omkring os føles ustabil og fuld af splittelse, finder vi sammen i nationalfølelsen. Omkring den danske model, fodboldlandsholdene, medborgerskabet, fællesskabet, forenings-Danmark og velfærdsstaten. Nogle vil nok kalde det big mother. Men det har blandt andet gjort Danmark i stand til at gå egne veje som foregangsland inden for den grønne omstilling, hvor vi sammen med ligesindede lande finder løsninger - så længe det ikke går ud over de stærke danske værdier.

Mens vi vender os mod det nationale, har vi vendt den digitale revolution ryggen og ser den digitale teknologi som et værktøj til at styrke samfund og arbejdsprocesser. Samtidig holder vi fokus på at skabe sunde rammer for trivsel og tryghed på arbejdspladsen.

Den danske Samfundsborgerpligt gælder nu for alle voksne borgere. Allerede i 2029 indførtes ordningen for unge, og erfaringerne har været positive.

Alle borgere skal i løbet af deres aktive arbejdsliv levere sammenlagt 18 måneders borgerpligt til gavn for samfundet. Minimum 9 måneder skal foregå i sundhedssektoren eller ældreplejen for at imødegå manglen på varme hænder, og de øvrige 9 måneder kan lægges et sted, hvor det kommer samfund og fællesskabet til gavn. Mange bruger borgerpligt-tiden i idrætsklubber, lokale foreninger eller nogle af de mange nye nationale klimainitiativer.

Samfunds|borgerpligt

Lorem ipsum.

Der er et yndigt land 2.0

Der er et _yndigt land 2.0_

Efter en lang årrække med markante skift og kriser, lever vi nu i en tid, der mest af alt kan betragtes som et stort digitalt tag-selv-bord. Alt fra fællesskabsfølelse, velfærdsydelser til arbejdsliv lever nu i et flydende univers på tværs af grænser, som i kernen drives af teknologien med big tech aktører som de helt centrale aktører.

Vi har hver især ansvar for at holde os opdaterede og melde os ind i konkurrencen. Mange af os går på arbejde i metaverset og lever i en sammensmeltet verden med kun få grænsemarkører. Det giver uendelige muligheder for selvrealisering frigjort fra traditionelle snærende bånd - især for dem, som kontinuerligt formår at følge med både når det kommer til mindset og kompetencer.

Igennem en årrække har vi set flere mennesker lægge deres arbejdsliv og sociale liv mere og mere over i metaverset. Det har medført et hurtigt stigende behov for at sikre digitale aktiviteter og værdier. Langt de fleste danskere har derfor i dag en eller flere forsikringer af deres digitale liv, der som basis dækker digitale ejendele samt i tilfælde af digitale nedbrud eller forhindringer, der gør at man ikke kan opretholde sit normale arbejde. Dertil kommer tilkøb, der sikrer én i tilfælde af, at man gør skade på andres digitale ejendele eller avatars.

Flere og flere vælger også at lave testamenter, der opstiller udførlige rammer for, hvad der skal ske med digitale ejendele og profiler i tilfælde af død i såvel den digitale som den fysiske verden.

Metaverse-Forsikring

Accept all cookies!

Accept _all cookies!_

Borgeren er blevet til brugeren i denne højdigitaliserede verden.

Vi gør brug af velfærdsstaten, så længe den opfylder vores individuelle behov i forhold til både familieliv, arbejdsliv og hverdagsliv - og af dén grund består den. Ellers leves meget af vores liv nemlig i mere afgrænsede digitale fællesskaber, som gør os i stand til at designe tilværelsens indhold 

som vi selv vil med egen udvikling som sigte.

Danmarks størrelse er en fordel, når vi ser på verden omkring os. Selvom meget går stærkt, så følger vi godt med og går endda ofte forrest; blandt andet inden for grøn teknologi. Gennem innovative løsninger og kontinuerlig tilpasning har vi nået meget - fremfor alt vores klimamål.

I årene omkring årti-skiftet viste det sig tydeligt, at den klassiske indretning af pensionssystemet ikke fulgte med udviklingen i arbejdslivet.

Flere og flere danskere valgte at tage store horisontale skift i arbejdslivet - enten selvvalgt på grund af lyst til et skifte i profession eller tvungent på grund af nedgang i industrier eller længevarende perioder med udbrændthed. Det gav anledning til en omstrukturering af pensionsordningerne. Nu kan den enkelte designe sin egen udbetalingsplan og få pensionen drypvis i kortere perioder. Til gengæld fastholder de fleste deres aktive arbejdsliv længere tid.

Livsfase-pensioner

Der lanceres et individualiseret pointsystem i sundhedssektoren, hvor den enkelte borger kan tracke sit forbrug og opspare point ved lav belastning af systemet. Pointene kan veksles til skattefradrag eller selvvalgte ydelser i sundhedssystemet.

_Pointsystemet_ indføres i sundhedssektoren

Danmark indgår en klima-alliance med Holland, New Zealand og Singapore, hvor landene gensidigt holder hinanden op på fastsatte klimamål blandt andet indenfor regenerativt landbrug.

_Den _Nye_ Klimaalliance_ stiftes

For at matche udbredelsen af det hybride arbejdsliv, deltager 33% af alle danske børn nu rent digitalt i folkeskolen. Undervisningen foregår både via digitale videoplatforme og i virtuelle rum, hvor eleverne mødes som avatars.

Danmark on demand

individualiseret fællesskab

klassiske strukturer bevarer relevans

Fællesskaber er flygtige

Systemet er tilpasset den enkelte

Innovation og digitalisering er fælles kodeord

Vi formår at skabe forandring

Danmark on demand

Pointsystemetindføresisundhedssektoren

DenNyeKlimaalliancestiftes

33%afdanskebørngåridigitalfolkeskole

Livsfase-pensioner