Øvrige  scenarier

Der er et yndigt land 2.0

forpligtende fællesskab

klassiske strukturer bevarer relevans

SCROLL

Verden omkring os føles ustabil

Vi samles om nationalfølelsen

Den globale digitale revolution fik aldrig rigtig fat

Vi ordner tingene selv inden for landets grænser

Kontekst

Der er et yndigt land 2.0

Det er institutionernes tidsalder i Danmark. Mens verden omkring os føles ustabil og fuld af splittelse, finder vi sammen i nationalfølelsen. Omkring den danske model, fodboldlandsholdene, medborgerskabet, fællesskabet, forenings-Danmark og velfærdsstaten. Nogle vil nok kalde det big mother. Men det har blandt andet gjort Danmark i stand til at gå egne veje som foregangsland inden for den grønne omstilling, hvor vi sammen med ligesindede lande finder løsninger - så længe det ikke går ud over de stærke danske værdier.

Mens vi vender os mod det nationale, har vi vendt den digitale revolution ryggen og ser den digitale teknologi som et værktøj til at styrke samfund og arbejdsprocesser. Samtidig holder vi fokus på at skabe sunde rammer for trivsel og tryghed på arbejdspladsen.


Tidslinje

Hvordan endte vi her?

2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035

CO2-nedlukningererenrealitet

For at kunne nå de danske klima-mål er der vedtaget en række værktøjer, som regeringen kan benytte sig af ved perioder med for høje CO-2 målinger. Herunder muligheden for periodevis nedlukning af samfundet.

Cover Image for _CO2-nedlukninger_ er en realitet

Indførelsenaf30timersarbejdsuge

Efter længevarende forhandlinger med arbejdsmarkedets parter er 30-timers arbejdsuge nu indført for et flertal af danskerne.

Cover Image for Indførelsen af _30 timers arbejdsuge_

Forbudmodimportafudenlandskefødevarer

For at styrke dansk økonomi, sammenhængskraft samt CO2-mål, er det nu som udgangspunkt forbudt at importere fødevarer samt dagligvarer, der allerede produceres inden for landets grænser.

Cover Image for Forbud mod _import_ af udenlandske _fødevarer_
Koncept

Samfunds­borgerpligt

Den danske Samfundsborgerpligt gælder nu for alle voksne borgere. Allerede i 2029 indførtes ordningen for unge, og erfaringerne har været positive.

Alle borgere skal i løbet af deres aktive arbejdsliv levere sammenlagt 18 måneders borgerpligt til gavn for samfundet. Minimum 9 måneder skal foregå i sundhedssektoren eller ældreplejen for at imødegå manglen på varme hænder, og de øvrige 9 måneder kan lægges et sted, hvor det kommer samfund og fællesskabet til gavn. Mange bruger borgerpligt-tiden i idrætsklubber, lokale foreninger eller nogle af de mange nye nationale klimainitiativer.